ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

MØDESTED kl. 13: Jels Voldsted, Koildiongvej2, 6630 Rødding

Af Teresa Nielsen

Den 77. Bukettur, søndag den 8. september, indgår som en del af Danmarks Naturfredningsforenings nationale initiativ NATURENS DAG. Den forløber ved Jels Voldsted med program fra kl. 10-16 med særligt fokus for BØRNEFAMILIER.

Bukettursfolket mødes kl. 13 ved P-pladsen ovenfor Jels Voldsted. Både skovene og søerne blev fredet i 1960. I år går månedens tur ad helt andre stier end de foregående års september-ture, der har været omkring Jels Søerne. Vi går nordpå ind Klaskeroj Skov. Solidt fodtøj anbefales. Traveturen er knap 3,5 km lang.

Klaskeroj har sit navn på grund af egnens vandrige, sure og fugtige jord, der synes som klasket sammen. I dag, hvor vi ved, at ulve atter strejfer i denne del af landet fx på udflugter fra Klelund Plantage, er det tankevækkende, at Slesvigs sidste ulv blev skudt i denne skov tilbage i 1776. Knap 250 år senere er der altså – om end lille – atter mulighed for at se ulve i området.

Turen starter ad en trampesti langs et pittoresk dige med åbne marker på den anden side. Her vokser gamle træer nogle af dem er væltet. De gamle egekroners krogede grene forgår langsomt, og kan have ligget i mange år. Her er skoven relativ lysåben i en blanding af eg, bøg og et enkelt sted en flok asketræer. Som på sidste tur i skoven ved Ravnholt passerer vi også her et større rævegravskompleks. På turen ser vi forskellen fra den fugtige syd/sydøstlige del af skoven til den mere tørre og faste nordlige del.

Kom og tilbring en dejlig dag i naturen ved Jels Voldsted, hvor alle er velkommen søndag den 8. september kl. 10-16. Årets tema er biodiversitet. Dagens program byder på velkomst kl. 10. Et kvarter senere er der Krible-krable tur. 10.30 kan du komme ud på søen på en katamaran. Fra kl. 11 kan du bage pandekager og kl. 11.30 er der VM i insektræs. Klokken 13 starter 77. Bukettur, og samtidig afgør den anden katamarantur ud på søen. Klokken 14 er der VM i vandinsektræs, og klokken 14.30 afgår den tredje og sidste katamarantur. Jels Voldsteds cafe er åben hele dagen. Arrangementet er et samarbejde mellem Jels Voldsted, Haveselskabet Vejen, Vejen Kommunes Biblioteker, Naturvejlederen, Danske Biavlere, Vild i Vejen og Danmarks Naturfredningsforenings Vejen afdeling. Dagen byder på mulighed for at bygge pindsvine-huse, præsentation af natur-apps, fiskeri, børnetatoveringer, naturquiz, udstillinger og smagsprøver af honningprodukter.

Sommeren går så småt på hæld. På en tur både ved sø og skov har vi fx indsamlet både Kærgaltetand med violette blomster og Skovgaltetand i afblomstret form. Mens de gule blomster var holdt ude af august-buketten ser vi her Rejnfan, Gyldenris, Fredløs og enkelte gule blomster på Feber Nellikerod. Endnu blomstrer den storskærmede Skov Angelik og Stinkende Storkenæb. Det samme gælder Brombær med både blomster og bær. Storkonval og Skovmærke er blomstret af og bidrager, som Skov Padderokke til det grønne.
Vi har talt om i 2025 at gøre en af sommerbuketterne til en ren græsbuket. I denne buket er der tre græsser: den meget høje Mosebunke, de lette, skinnende Enblomstrede Flitteraks og Tagrør med den violette dusk ude til venstre og de lange, lancetformede blade. Buske/træer er repræsenteret med Kristtjørn samt Rønnebær og Kvalkved/Ulvsrøn, der begge står med bær. Mellem de to vaser ligger Gedeblad i sen blomstring og svampen Fomes fomentarius, der primært vokser på bøgetræer.

September-vasen er lavet af Vinni Frederiksen. Hun afleverede den ved den 76. Bukettur, der indledtes med, at hun fortalte om den, mens Lisbeth Voigt Durand fortalte om august-vasen. Begge har de været en del af Alkymistisk Træf, hvor Vinni Frederiksen i Niels Hansen Jacobsens ånd har arbejdet med det lokale ler. Til Buketturen har Vinni Frederiksen afleveret to vaser, der begge er udført i glaseret stentøjsbrændt ler fra byggepladsen ved de nye hytter bag Vejen Idrætscenter, slagge fra Uldalls Jernstøberi i Vejen og glasurer fremstillet under arbejdet med Alkymistisk Træf. Den ene kan vi kalde kollapset. Da den gik i ovnen ved 1270 grader, satte krukken sig. Den slags sker, når man risikovilligt prøver det vilde ler af med alle dets fejl og mangler i form af sand, småsten og organisk materiale. Inden i krukken ligger en knyttet næve – en afstøbning af Vinni Frederiksens egen hånd. Den er en hilsen til Niels Hansen Jacobsen, der knyttede næven bl.a. i Axel Hous raderet 1899-portræt af billedhuggeren. En knyttet næve modellerede billedhuggeren i 1921 i skulpturen ”Vor Tids Ansigt”, der står på Museumspladsen ved Lokalhistorisk Arkiv. Vinni Frederiksens interesse for skulpturen voksede af, at hun havde forelsket sig i en sammenbrændt skitse til skulpturen, der var dukket op af jorden i 2019, da billedhuggeren keramiske ”køkkenmødding” blev udgravet og åbenbarede store mængder af hans kasserede stykker. Skitsen var smeltet sammen med både ovnplade og en hyldebærer.
Den cylindriske vase var næste forsøg, der fint klarede brændingen ved 1260 grader. Indeni mundingen er balanceret to knyttede næver, der er spættet grønne i det rødbrune – som en bokser, der forsøger at komme ud fra krukken!

Buketturene arrangeres i fællesskab mellem Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, Haveselskabet og Vejen Kunstmuseum. Buketturene forener en travetur med fortællinger om kunst, kultur og natur.
Buketturene arrangeres rundt om i Vejen Kommune. Der er fortsat ”nye” steder at dele med de mange deltagere på turene, hvor 40-80 deltagere dukker op. Og mange flere ”går” turen, når de læser de månedlige foromtaler i Ugeavisen!
Buketture har været afholdt månedligt siden maj 2018, og vi er nu oppe på den 77. Bukettur.
Et fuldt program for 2025 er ved at være klar.

ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

MØDESTED kl. 13: Ravnholtgaard, Ravnholtgyden 5, Veerst, 6600 Vejen

Af Teresa Nielsen

Man kan hele tiden blive overrasket – selv i et lokalområde, man tror, man kender ganske godt. Tilflyttere må være undskyldte, men eksempelvis på Bukettur til Viggos Søer i Lintrup var det tankevækkende, hvor mange Vejen-borgere, der oplevede stedet for første gang. Lejligheden byder sig igen sidst på året 2025, hvor søerne er målet. Programmet for de tolv ture i 2025 er nemlig lige på trapperne. Det byder på masser af nye udflugtsmål, selv om Buketturene har været i gang månedligt siden maj 2018! Dertil har adskillige deltagere sagt, at Buketbanden sagtens kan ”genbruge” nogle af de tidligere ture, for det er langt fra alle, der er med hver gang. Faktisk ser vi stor udskiftning i fremmødet fra tur til tur.

Som juli-turen for mange blev et herligt møde med en for dem helt uventet grøn kirkegård – eller rettere romantisk have – ved Veerst Kirke, byder august-turen på en anden velgemt hemmelighed kun få kilometer længere væk.
Søndag den 25. august kl. 13 mødes vi på Ravnholtgaard, som er et fint lille landsted, der putter sig et uventet sted. I dag er det statelige stuehuset renoveret til brug som kontor og mødelokaler, og i længerne er der bl.a. en jagtstue for dem, der har jagten i området.

Ejerne på Ravnholtgaard har for nogle hundrede år siden haft store ambitioner. Stuehuset fik et lille tårn med antydning af en løgkuppelagtig konstruktion med indbygget lanterne og spir. Nogle vil måske se en svag lighed med tårnet på fx Andst og Nørup Kirke. I midteraksen til de store avlslænger var der indtil midten af 1900-tallet en usædvanlig portåbning, som desværre blev revet ned af en ejer, der ikke kunne komme igennem med sine store landbrugsmaskiner. Udenforstående vil nu nok mere, at han kunne være kørt udenom! Ud fra luftfotos fra 1940’erne står det klart, at der i de mellemliggende 70 år er adskillige enkelthuse og længer, der er blevet revet ned. Oprindeligt har der været en næsten lukket gårdsplads foran stuehuset med en oval indhegning som midten i en væddeløbsbane. På Buketturen fortæller Knud Feddersen mere om gårdens lange historie, der strækker sig adskillige hundrede år tilbage i tiden.

Traveturen går rundt i skoven omkring Ravnholtgaard og det er en god idé med vandrestøvler – selv om turen også kan tages i sandaler, hvor eventuel regn kan løbe igennem! Undervejs så Buketbanden spor at rådyr, kronvildt og grævling – og fik forevist en imponerende stor rævegrav, der er mere end 50 år gammel. Kom selv om se. Det ligner et mægtigt, underjordisk kollektiv med mange ind- og udgang. En del af turen går vi i udkanten af en majsmark. Den er i år et billede på vores helt usædvanligt omskiftelige vejr. De store mængder af regn har hæmmet og delvist umuliggjort væksten. I stedet for en uigennemtrængelig to meter høj mur af majsplanter, står de i relativt lave og uegale højder.

August-buketten er en af de artsrigeste, der er samlet i 2024 – et højdepunkt af sommer. Denne gang har der været en æstetisk vinkel i sammensætningen af buketten. Der er fokus på de violette og hvide toner. Selv om artslisten også har omfattet Haremad, Rejnfan og Agersvinemælk, blev de sorteret fra, for de har gule blomster! Den gule Humlesneglebælg har dog fået lov til at ligge i forgrunden.Blandt de violet/lyserøde er der Digitalis/Fingerbøl, Agertidsel, Storkenæb, Gedrams, Pileurt, Merian/Oregano, den giftige Bittersød Natskygge og Hanekro. De hvide blomster er Lugtløs Kamille, Sværtevæld, Vild Gulerod og Gærdesnerle. Dertil er der Rottehale græs, Sildig Skov-hejre, Tofrøet Vikke, Febernellikerod, Knoldet Brunrod, Lysesiv, frøstanden fra en Alm. Bjørneklo, Bredbladet Mangeløv, Fjerbregne, Spergel og Skovpadderokke.

August-vasen er lavet af Lisbeth Voigt Durand, som har været en del af Vejen Kunstmuseums projektet Alkymistisk Træf. Hun var frem til lukningen tilbage omkring 2008 leder af keramikafdelingen på Designskolen i Kolding. Med sin faglige indsigt har hun over årene været en vigtig sparring for museet fx ved fortællingerne om Karl Schrøders teknikker. Under Alkymistisk Træf har hun nærmet sig Niels Hansen Jacobsens glasurer ved at leve sig ind i de glasurer, som hans franske nabo i 1890’ernes Paris, billedhugger-keramikeren Jean Carriès, gjorde brug af. To af Carriès glasurer er brugt på august-krukken. Nederst ses Dolomit glasuren med sine beige nister, og for oven er der en kappe af kobberglasur, som forsigtigt er sprøjtet på frem for som Hansen Jacobsen at enten hælde eller pensle. Krukken er brændt i en reducerende gasovn og kobberglasuren har derfor fået tidens fine blommetone. I en almindelig brænding ville krukken ellers være blevet grønlig for oven og brun for nede. For oven ved mundingen er der en sart, lysebrune tone fra den underliggende Dolomit-glasur. Kobberet i den øverste glasur smelter hurtigt og har lagt sig som en rød sø på skuldrene og i det rødlige skær i den øverste kappe.

Buketturene arrangeres i fællesskab mellem Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, Haveselskabet og Vejen Kunstmuseum.
Buketturene forener en travetur med fortællinger om kunst, kultur og natur.
Buketturene arrangeres rundt om i Vejen Kommune. Der er fortsat ”nye” steder at dele med de mange deltagere på turene, hvor 40-80 deltagere dukker op. Og mange flere ”går” turen, når de læser de månedlige foromtaler i Ugeavisen!
Buketture har været afholdt månedligt siden maj 2018, og vi er nu oppe på den 76. Bukettur.
Et fuldt program for 2025 er ved at være klar.

ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

MØDESTED kl. 13: Veerst kirke, Kirkevej 21A, 6600 Vejen

Af Teresa Nielsen

Søndag den 21. juli inviterer Buketbanden på jubilæumstur. Det bliver den 75. tur siden starten i maj 2018. Ved Vejen Kunstmuseums 100-års fødselsdag den 30. juni gjorde Karen Trøjborg fra Vejen Haveselskab status over traveturene, der i snit har været 4-5 km - den længste omkring 10 km, andre ture ganske korte. Om man havde været med på dem alle, ville det give over 350 km – og for dem, der laver testturene, giver det det dobbelte! Turene arrangeres i fællesskab mellem Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, Haveselskabet og Vejen Kunstmuseum.

Juli-turen starter på en alt andet end klassisk kirkegård i Veerst – et ganske fortryllende sted, som vist må være en gravers livsværk i samspil med et forstående, naturinteresseret menighedsråd. Her er det næsten mere oplagt at tale om en fredfyldt romantisk have. Det starter allerede ude på og langs stendiget. Her står Orkideer sammen med frodig Lyng og masser af Fingerbøl/Digitalis. Oppe på diget vokser et væld af stenhøjsplanter og vilde planter.

Inde på kirkegården er nogle af de klassiske, tætklippede hække afløst af stabler af fintskåret træ, der gradvist formulder og bliver hjemsted for masser af kryb og insekter. På nogle af de sløjfede gravsteder er der etableret naturreservater, hvor gamle stammer ligger og formulder sammen med et væld af både vilde- og købeblomster. Ser man sig omkring, er der også en stor diversitet i de højere vækster – træerne. Kirkegården udgør et lille arboret – en træsamling, hvor der kun er to af hver de steder, hvor de i sin tid har været sat ved et gravsted. I mellemtiden er de blevet statister i små havetableauer, der suppleres med småskulpturer, en gammel hjulbør, krukker, bænke og andre skulpturelle elementer. Ved diget står en klassisk pumpe, der endnu er i funktion. Vandkander findes her og der – og der er endog en lille vogn, så man kan køre den tunge kande hen, hvor vandet skal bruges.

De mange blomstrende planter har dannet grobund for et rigt insektliv. Det har ført andet godt med sig: På en solskinsdag er her et leben omkring klokketårnet, hvor by- og landsvaler flyver hid og did med mad til deres unger i redderne. De er et godt tegn, for de bor netop dér, hvor der er rigelig mad takket være den grønne kirkegård – en ren symbiose. Så må vi håbe, at de altædende Iberiske-skovsnegle går udenom dette lille paradis.

Fra kirkegården går vi ca. 3,5 kilometer for at se det naturprojekt, som SOLAR indledte sommeren 2023. Turen derhen er jævn og ligetil, men inde på marken får vi brug for gummistøvler, om bygerne fortsætter i samme takt som nu.

Vejen-virksomheden fortæller, at de gerne vil være CO2-neutrale allerede i 2030. Samtidig byder SOLAR – på en tid, hvor kun 14% af landet er skov – ind på de danske mål om at få 25% af landet dækket med skov inden år 2100. Sin del tager selskabet få kilometer fra landsbyen Veerst ved opkøb af 38 hektar landbrugsjord, der tilplantes med over 110.000 træer, hvoraf 35% er løvtræer. Den resterende del er nåletræer, der har en større CO2-udligning. Bevidst har man valgt at etablere skoven tæt på hovedsædet i Vejen, så den kan komme medarbejderne til gode, når den er blevet stor nok til etablering af rekreative arealer med fx shelters.

Juli-måneds rummer et væld af sommerens mange blomster – endog en endnu blomstrende hyld. Her er Horse Tidsel, Røllike, den velduftende Gul Snerre, Lugtløs Kamille, Blæresmælde, tidens mest iøjefaldende grøftekantsblomst: Gederams, Slangehoved, Harekløver, Brombær, Alm Gedeblad, Alm Hyld, Gærdesnerle, Honningurt, Sankthansurt, Perikon, Rejnfan, Gråbynke, Løgkarse, Kongepen, Vejbred, Blærespiræa, Skræppe, og Syre.

Juli-vasen er lavet af Anne Tophøj som en del af Vejen Kunstmuseums projektet Alkymistisk Træf. Hun har nærmet sig Niels Hansen Jacobsens arbejde med de givne tilfældigheder ved at kaste sig ud i netop tilfældigheder. Afsættet for krukken er en klump ler viklet i flere forskellige slags stof. Den er lagt i inddrejningsmaskinen. Mens leret drejer rundt, presser hun det indre hulrum ud – og stoffet har vredt og viklet sig til de aftryk, der ses på krukkens ydre form.

ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

MØDESTED kl. 13: Skærsøvej 19, 6040 Egtved

Tekst af Elisabeth Østergaard og Teresa Nielsen

Her i 2024 markerer Buketbanden atter De Vilde Blomsters Dag i samarbejde med Botanisk Forening – og endnu en gang sker det ved en tur rundt om den unikke Skærsø. Vi mødes på P-pladsen, Skærsøvej 19. Kig efter bannerne for Buketturen og Danmarks Naturfredningsforening.

Naturen omkring Skærsø er meget afvekslende, og den har ændret sig en del de senere år, da der har er sket skovrydning og afgræsning med geder og kvæg, og det foregår stadig. Når man går igennem den første låge, ser man de små hvide snerrer, der pryder de mange græstuer, og kærulden lyser op overalt både enkeltvis og i meget store grupper mellem hedelyng, lysesiv og forskellige græsser. Vandet i søen står stadig højt efter de mange regnfald i april og i slutningen af maj. Området er sumpet og giver gode gromuligheder for den kødædende Soldug, som står og lokker med sine klistrede dråber overalt. Hist og pist kan man få øje på tranebærrenes fine lyserøde blomster, som ikke gør meget væsen af sig. Man færdes mellem græssende dyr, der bevæger sig fredeligt omkring. Gederne sørger bl.a. for at piletræerne er helt væk nu. Vi forlader den åbne, sumpede hede og bevæger os ind i den skyggefuld skov med Birk, Eg, Hyld og Tørst og i skovbunden Bregner, Skovsyre og Majblomst, som synger på sidste vers.

Vi når nu til et åbent landskab, badestedet, med mulighed for en frisk dukkert. Vandet ser yderst indbydende ud, og der er endda sand, når vandstanden er lidt lavere. Skærsø er især kendt for den Tvepibede Lobelie, som man skal ud i vandet for at betragte på nært hold. Den kaldes også ”ubådsplanten”, fordi den stikker sit ”periskop” op over vandfladen. Den kræver næringsfattigt, klart vand. Det er som om området er en lille smule bagefter årstiden. Lobelien blomstrer ikke helt endnu, men den er på vej. Det lykkedes at trække en lille plante op med fine hvide rødder, der sørger for næringen til planten. Måske ser vi de smukke, sjældne, sart lyslilla blomster på turen den 16. juni.

Turen går gennem en tæt, sumpet ”troldeskov” med krogede Egetræer og ranke Birke. Nogle af træerne har savemærker, der er påført med vilje, så de kan dø langsomt til fordel for biller og insekter. Der er stillestående vand med overflader, der skaber legeplads for vandinsekter og myg. Væltede træer bliver liggende. Genskinnet i det klare vand gør det flere steder vanskeligt at skelne mellem virkelighed og spejlbillede. Nok er her sumpet, og man har følelsen af at gå på en dæmning, men stien er fin og flere steder forstærket med træstammer og broer med gumminet, så man ikke glider i mosset. Myggene er meget nærgående, men vi er hurtigt tilbage i et mere åbent terræn, hvor det lufter, og det bryder myggene sig ikke om. Her er det især Tuekogleaks, der præger landskabet, men også Fredløs og Mjødurt. Undervejs stødte vi også på larve, der så faretruende ud, men viste sig at være en fredelig Egespinder. På turene kigger vi normalt mest efter planter, men vi de fine turkisblå Vandnymfer tiltrækker opmærksomheden!

Turen rundt om Skærsø er kun 3,5 km, men på den korte distance oplever man et meget afvekslende landskab med mange forskellige arter, hvoraf nogle er sjældne og truede. Da vi nærmede os P-pladsen, fandt vi en gruppe Blåhatte, som især Blåfuglen (sommerfugl) og jordbierne er meget glade for. Vi nænnede næsten ikke at plukke den, men tog en enkelt for at få den med i buketten.

Terrænet er lidt udfordrende og kræver godt solidt fodtøj, evt. gummistøvler. Der er velpassede, afmærkede stier, men med store mængder regn bliver de sumpede og smattede. Alt afhængigt af vejrudsigten kan myggebalsam og vandrestave også være en god ide. Medbring kaffe, vi holder en pause undervejs.

Til juni-turen har Karen Harsbo leveret to vaser. Som nat og dag står den ene afdæmpet i mørke toner, mens den anden er fuld af spræl med masser af liv. Hun er blandt bidragyderne til projektet Alkymistisk Træf. Udstillingen er netop forlænget til den 10. november.

På testturen var Luise Tanhøj Østergaard med. Hun har arrangeret de to buketter netop med tanke på nat og dag. Juni-buketten har en alenlang artsliste her i den fine sommertid: Blåhat, Ranunkel, Langbladet Ranunkel, Tue-kæruld, Smalbladet Kæruld, Tuekogleaks, Skvalderkål, Kongepen, Lysesiv, Alm. Gedeblad, Tørst, Tranebær, Stinkende Storkenæb, Majblomst, Skovmærke, Kragefod, Vandmynte, Hyld, Lyng, Kristtjørn, Sødgræs, Fløjlsgræs, Hundegræs, Bølget Bunke, Vild Kørvel, Tagrør, Kvalkved, Skræppe, Snerre, Fredløs, Rødkløver, Hybenrose

ALLE er velkomne. Arrangementet er GRATIS

MØDESTED kl. 13: P-pladsen ved Baldersbæk, Baldersbækvej 46, 6682 Hovborg

Tekst af Elisabeth Østergaard

Netop på Bukettur nr. 73 her i maj 2024 krydser Buketbanden for første gang sit eget spor, da det netop var traveturen ved Baldersbæk, der blev gået ved den allerførste Bukettur for nu seks år siden i maj 2018!

Baldersbæk er en af de såkaldte københavnerplantager. Efter krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland blev Hedeselskabet oprettet af bl.a. E.M. Dalgas. Ideen var at opkøbe og opdyrke den jyske hede med den udmagrede jord og plante gavntræ. Derved kunne der skabes arbejdspladser til lokalbefolkningen, gode indtægter og nogle attraktive fritidsboliger/landsteder til ejerne. ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Grosserer Holger Petersen var en af de københavnere, der gik foran. Han opkøbte og startede tilplantningen af Baldersbæk Plantage i 1891.

Baldersbæk ligger ved Hovborg i Vejen Kommune og grænser op til Varde og Billund Kommuner. Der er tale om et meget naturskønt område der byder på skov, mose, eng og hede. Det betyder at der er en meget afvekslende og rig flora og fauna. I 2010 var området blevet så tilgroet at en genopretning af naturen blev påbegyndt. Denne genopretning foregår stadig, og vi starter vores tur med at gå mod vest fra Baldersbæk for at se, hvordan der fældes og ryddes, og der sættes dyr ud, der skal sørge for at holde pil og andre buskvækster nede, så man får et flot udsyn over Holme Å og ådalen. DR optog en del af arbejdet, og man kan stadig se to udsendelser, der ligger på DR. ”Historiske haver”, sæson 3, episode 1 og 2.

Derefter går turen tilbage mod villaen og haveanlægget. Her kigger vi på dammene, som oprindeligt var karpedamme, og betragter nogle af de sjældne planter, som findes her. Måske har man lyst til at gå et par trin op af en lille stentrappe og beskue ”den lumske dreng”. Vi fortsætter ud til Treherredsstenen (hugget af Anders Bundgaard), som blev rejst i 1913 på det sted, hvor de tre herreder Malt, Slaugs og Skads mødes. På stenen ser man profilerne af tre vigtige mænd: Enrico Dalgas, kromanden på Hovborg Kro, og egnens første skovridder. I engområdet lyser engkabbelejer og mælkebøtter op, og man finder også engnellikerod og stor fladstjerne.

Vi fortsætter over broen, og befinder os nu på sydsiden af åen. Vi følger stien op gennem skoven og går på skrænten langs det gamle fredede egekrat, der følger åen. Her møder vi et område med store mørke nåletræer. Skovsyren blomstrer med sine fine sart lyserøde blomster, og vi støder på tørsttræer, dunet gedeblad og hæg, både almindelig - og glatbladet hæg. Ørnebregnerne ruller deres fine blade ud, majblomster myldrer frem, og liljekonvallerne står lige på spring til at vise deres velduftende hvide klokker. Kigger man ned på stien, kan man se tusindvis af flittige myrer, der knokler af sted med de nedfaldne grannåle for at udbygge den nærliggende tue. Stien er fin og ryddet, men der er naturligvis en del trærødder, og ind imellem gennemskæres stien af dyreveksler. Her vokser også tyttebær og blåbær, en humlebi var godt i gang med en blåbærblomst. Her kan høstes i sensommeren.

Flere steder åbner landskabet sig op ned mod åen, og det er tydeligt at der færdes dyr, der holder bevoksningen nede. Endelig kommer vi til endnu en bro og går tilbage til nordsiden af åen. Nu skifter landskabet igen. Vi går i en sumpet mose med meget sure tranebær – vi smagte på dem! – og nogle helt bedårende pink blomstrende rosmarin.

Efter denne vilde afvekslende natur er vi tilbage i en mere kultiveret natur. Vi følger et markskel og kommer tilbage til Baldersbækvej, som vi følger tilbage til parkeringspladsen, hvor det vil være oplagt at indtage den medbragte kaffe ved de fine bord-bænkesæt.

Turen er på ca. 4,5 km. Terrænet er noget afvekslende, så vi anbefaler godt, solidt fodtøj, og hvis man er besiddelse af vandrestave, kan de også være til gavn.

Undervejs plukkede vi månedens buket. Maj er lysegrøn og hvid, og artslisten er rig: Lærk, Gyvel, Bærmispel, Rosmarin, Alm. Hæg, Bøg, Birk, Rødel, Druehyld, Dunet Gedeblad, Ahorn, Pil, Tagrør, Ørnebregne, Stor Fladstjerne, Blåbær, Tyttebær, Glansbladet Hæg, Kragefod, Majblomst og Skovsyre.

Maj måneds vase er lavet af Lise Seier Petersen, der har været en del af projektet Alkymistisk Træf på Vejen Kunstmuseum. Den indgår som en del af hendes livsprojekt med ”smeltestykker”, hvor hun trækker på sin lange erfaring i samspillet mellem rød- og blåler under udsmeltning. Hun er en eminent drejer, der er startet med en drejet krukkeform, hvorpå hun har monteret runde rør i en blanding af de to lertyper. Under stærkt kontrollerede brændinger smelter rørene og hænger gradvist nedad som små klokker. Ved synet af krukken udbrød kunsthistoriker Oskar Kristensen, at den mindede om Digitalis/Fingerbøl – blomsten med store, hængende blomster, der netop minder om fingerbøl. Associationen var Lise Seier Petersen med på, så vi kan kalde den fingerbøl-krukken!